Forretningsbetingelser
Honorar og betaling
Honorar for udført arbejde beregnes normalt ud fra tidsforbrug med anvendelse af medarbejderressourcer til gennemførelse af opgaven, som er afpasset efter opgavens karakter. Der kan efter omstændighederne aftales fast honorar.
Afregning er som udgangspunkt efter arbejdet er afsluttet. Der kan a´conto faktureres når, arbejdet løber over en længere periode. Betalingsbetingelser er 8 dage netto, hvorefter der beregnes rente 1,75% pr. påbegyndt måned. Rykkerskrivelser kan pålægges gebyr.
Tavshedspligt
Alle medarbejdere i Revision Sjælland er underlagt tavshedspligt efter gældende regler og alle henvendelser behandles under iagttagelse af tavshedspligten.
Forsikring og ansvar
Revision Sjælland er forsikret gennem Tryg forsikring i overensstemmelse med lovgivningens regler for registrerede revisorer.
Kontrol
Revision Sjælland er underlagt Revisortilsynets kontrol. Revisortilsynet kontrollerer om revisionsvirksomhederne overholder de lovpligtige kvalitetsstyringsstandarder samt krav til revisorers efteruddannelse.
Identitetsoplysninger
I henhold til Hvidvaskloven er Revision Sjælland forpligtet til at indhente og opbevare oplysninger om kundens identitet.
Opbevaring
Materiale (bilag mv.) opbevares som udgangspunkt indtil kunden ønsker dette retur, eller der er gået 5 år (i overensstemmelse med skattelovgivningen og bogføringslovens regler herfor). Er bilag og andet materiale ikke afhentet inden 5 år vil materialet blive destrueret.
Tøv absolut ikke med at kontakte os
Har du spørgsmål til revision og bogføring, eller ønsker du vores hjælp med regnskabet?
Tag kontakt i dag og lad os tale om dine behov – helt uforpligtende.